AW er en af de mest populære producenter, når vi taler om våben til Airsoft Challenge. Især deres 2011 Competition serie performer utrolig godt.
Denne serie er blevet spækket med forstærkede interne dele, som sikrer en bedre ydeevne og holdbarhed samt et præcisionsløb, der sikrer en bedre samling af skuddene.
AW 2011 DVC Model 2501 – Competition er produceret med en CNC fræset metalslæde med Hex-Cut luftkanaler lige foran kornet. Kroppen er lavet i en kraftig polymer med mange detaljer og et lækkert DVC greb med udskæringer, som giver et sikkert og stabilt greb samt udsyn til det lækre krom magasin. Pistolen kommer standard med en magwell i metal, som er en udvidet magasinbrønd, der hjælper med at guide magasinet ind i pistolen og derved gøre det lettere at skifte magasin hurtigt.
Pistolens ramme er forberedt til montering af en AW sigtebro, hvorpå der kan monteres et rødpunktsigte. Dette gør det meget nemt at montere et sigte på pistolen, uden at du skal fjerne de oprindelige sigtemidler. Bemærk at AW sigtebroen sælges separat og kan findes HER.
Det medfølgende magasin kan rumme 30 kugler og er designet til grøn gas. Magasinet påfyldes på samme måde, som man påfylder gas på en lighter. Ryst flasken med gas, vend magasinet på hovedet så bunden peger op i vejret, sæt gasflasken ned over ventilen og hold den på i 8-10 sekunder. En pistol som denne kan typisk skyde ca. 2 magasiner på en gaspåfyldning, men vi anbefaler altid, at magasinet sjatfyldes, så pistolen altid har det optimale tryk.
Udgangshastigheden på denne AW 2011 DVC Model 2501 - Competition model ligger på 1.19 joule, hvilket svarer til 109 m/s målt med en 0,20 g kugle. Vi anbefaler dog at bruge 0,28 g kugler til pistolen her, da du som skytte herved vil opnå en større præcision. Pistolen kan dog skyde med både 0,20 g, 0,25 g, 0,28 g og 0,30 g kugler.
AW 2011 DVC Model 2501 – Competition modellen kommer med en justerbar ringkærv og fiberkorn, hvilket giver en stor fordel med at finde et hurtigt sigte og giver mulighed for, at sigtet kan finindstilles og derved opnå en højere præcision. AW 2011 DVC Model 2501 – Competition modellen har et justerbart Hop Up system, hvilket giver den fordel, at du kan indstille kuglens flyvebane op og ned for at opnå en lige og præcis kuglebane ved at give kuglen bagspind. Bemærk at det er en stor fordel at starte med at indstille Hop-Up’en før, der stilles på sigtemidlerne, da sigtemidlerne har en begrænset justeringsramme.
Se vores hjælpevideo om indstilling af Hop Up HER.
AW 2011 DVC Model 2501 – Competition modellen er designet med både en bagsikring og slædesikring. Bagsikringen sidder bag på pistolgrebet og skal holdes inde før, pistolen kan skyde som en ekstra sikkerhed. Slædesikringen er lavet ambidextrous, hvilket betyder, at den kan betjenes fra begge sider af pistolen. Denne bruges til at låse pistolen, hvis den er ladt for at undgå utilsigtede skud.
I pakken medfølger: 1 pistol, 1 magasin, 1 pistolkuffert, 1 sikkerhedspløk, 1 manual (på engelsk, men med gode billeder).
Vi anbefaler, at du lige ser vores unboxing-video af pistolen HER.
Fordele:
- Driftssikker.
- Kan sjatopfyldes med gas mellem skydninger.
- Passer i de fleste 2011/Hi-Capa 5.1 hylstre.
- Eksterne opgraderinger som stiplet greb, fibersigter og magwell.
- Interne forstærkede dele og præcisionsløb.
Ulemper:
- Kan ikke skyde i kolde temperaturer.
- Det stiplede greb kan godt være stort for folk med små hænder.
AW 2011 DVC Model 2501 - Competition Model
Våbentype Pistol Drivmiddel Grøn Gas Funktion Halvautomatisk Energi 1.19 J / 109 m/s Længde 220mm Højde 159mm Vægt 1016g Løbslængde 110mm Magasinkapacitet 30 Kugler Hop Up type Justerbar Udgastingshastigheden er målt med grøn Nimrod gas.
Bemærk at alle vores pistoler bliver leveret i en pistolkuffert med en sikkerhedspløk.