top of page
ProTech Gas

Protech gas anvendes som drivmiddel til flere Airsoft Challenge våben. Gassen påfyldes typisk i bunden af magasinet på ens våben. Dette foregår på samme måde som du fylder gas på en lighter, ryst Protech flasken med godt og derefter holder du magasinet med bunden opad, og påfylder gassen med studsen nedad.

 

En stor fordel ved gas kontra CO2 er at dette drivmiddel ekspanderer bedre og giver et mere ensartet tryk under hvert skud. Dette gør at ens skudbillede bliver mere ensartet. En anden stor fordel er at gas kan sjat påfyldes mellem skydningerne så du altid har et optimalt tryk på sin pistol.

 

Gas er mere følsomt over for kulde en CO2. Hvis det er for koldt vil du opleve at pistolen tømmer al gassen på en gang og ikke kan lukke ventilen ordentligt. Vi anbefaler at Protech gassen bruges ved temperaturer fra 10°C og derover. Men denne gas kan anvendes ned til temperaturer omkring 5°C

 

På det danske Airsoft market anvendes primært 4 typer gas. Blå (eller hvid), grøn, rød og sort gas, forskellen på disse 4 gastyper er primært trykket i flasken.

 

Vores generelle anbefalinger:

  • Blå gas til indendørs- eller sommerskydninger da denne gas ikke er lige så kraftig som de andre og derved slider lidt mindre på ens våben.
  • Grøn gas til lettere opgraderede, eller metal pistoler og rifler som kræver lidt mere power for at yde optimalt. Denne gas kan bruges både indendørs og udenfor i sommerhalvåret.
  • Rød gas anvendes til fuld opgraderet pistoler eller standard gas rifler udenfor i de køligere måneder.
  • Sort gas til fuld opgraderet rifler udenfor i de køligere måneder.

 

Protech har specialiseret sig i grøn gas da det er den mest brugte all-around gas i Europa, og laver derfor ikke andre typer endnu.

 

En af de oftest stillede spørgsmål om gas er: hvor mange skud kan man skyde af på en gaspåfyldning? Dette er svært at give et generelt svar på da det afhænger fra våben til våben. Vi har derfor valgt at oplyse vores anbefalinger i infoteksten under de enkelte våben for at kunne vejlede bedst muligt om dette spørgsmål.Men et mere generelt svar vil være at en metalpistol med blowback (rekyl) kan typisk skyde mellem 1 - 3 magasiner på en gaspåfyldning afhængigt af hver stort kammeret til gassen er i magasinet.

 

Protech vs andre brands

Vi anbefaler altid at bruge en god kvalitet gas i dit våben. Der er mange mærker på markedet og man kan opleve stor forskel på kvaliteten. Hos GET YOUR GEAR har vi valgt kun at fører de bedste mærke vi har kunne finde og er faldet for bl.a. Protech efter mange test. Vi tester løbende og holder Protechs gas op imod andre brands for at sikre at vi tilbyder det bedst mulige produkt. Faren ved at købe for billige gas er at du ofte kan opleve at der forekommer for meget eller for lidt silikone i dit våben. Dette kan i nogle tilfælde medfører at dit våben ikke skyder godt og i slemme tilfælde kan du risikere at våbenet skal skilles helt og renses grundigt. Du kan opleve at ventilerne bliver oversmurte og ikke kan lukke tæt og silikonen sætter sig i pistolens hop up og løb hvilket medfører upræcise skud.

 

Vi anbefaler altid at have gas drivmiddel i magasinet/våbenet når det ikke bruges da gassen indeholder silikone og er med til at holde pakningerne i magasinet smidige. Det er anbefales generelt at drivmiddel (både CO2 og gas) opbevares ved stuetemperatur og ikke i direkte sollys.

 

Fordele:

  • Gas ekspanderer bedre end CO2 og giver mere ensartet skud og derved bedre præcision.
  • En god gas hjælper med at smøre pakningerne i pistolen og holder dem smidige.
  • Gas kan sjat påfyldes løbende så der undgås spild og sikre at våbenet altid har et optimalt tryk.

 

Ulemper:

  • Gassen er mere følsomt end CO2 over for lave temperaturer.
  • Gas egner sig ikke optimalt til event skydninger hvor pistolerne skal skyde mange skud i træk. Hvis pistolerne eller magasinerne bliver for kolde skal de opvarmes til over 5° for at de kan skyde ordentligt igen.t ...

ProTech Gas

kr 100,00Pris
  • Gas Bar PSI ml °C
    Grøn 9,7 140 750 20°C

    Alle PSI målinger er foretaget ved 20° varme og ændres efter temperaturen. Ved 25° leverer denne gas 145 PSI.
     

bottom of page