Dette smarte smøresæt er til den lidt mere erfarne bruger. I forhold til silikone olie, som er en form for universal smørelse til airsoft våben, så er dette sæt bestående af silikonefedt og PTFE fedt, lavet til mere specifikke dele og anvendelse.
Silikonefedt er beregnet til isolering, beskyttelse, beskyttelse mod fugt, vedligeholdelse af pakninger og o-ringe. Silikonefedt anvendes også til bevægelige plastik dele, som f.eks. stempler (Nozzler) og pistolslæder, som er lavet af plastik. Den lille tubestørrelse med rør egner sig utrolig godt til smøring af dele på svært tilgængelige steder. Silikonefedtet fungerer ved temperaturer fra -50 grader til +200 grader.
PTFE fedt med tilføjelse af lithium anvendes til pistol slæder af metal, fjederstyr og andre bevægelige metal dele. PTFE fedt fungerer både som vedligeholdelse og beskytter de bevægelige metaldele dine Airsoft våben. PTFE fedtet fungerer i temperaturer fra -40 grader til +250 grader.
Begge fedtstoffer består af nøje udvalgte ingredienser, hvilket sikrer en øget kemisk modstandsdygtighed over for oxidation og virkningen af vandige opløsninger, syrer, baser, salt, svovldioxid og ammoniak.
Hvor tit og hvornår, skal du bruge fedt?
- På pistoler skal du smører dér, hvor slæden (overdelen) og rammen (underdelen) berører hinanden, og hvor friktionen er. Jo oftere silikonen påsmøres og skiftes, jo bedre kører den rekyl på pistolen. Hvis din pistol bruges uden for, anbefaler vi, at det skiftes så ofte som muligt, da støv og skidt vil sætte sig i fedtet. Når du smører slæder og nozzler på pistoler, skal du sikre dig, at det ikke er et for tykt lag, men kun lige danner en overflade på de relevante steder.
- Indeni en pistol og magasin anbefaler vi, at du smører pakninger, ventiler og o-ringe. På C02 pistoler er det for ca. hvert 1500 skud, og på Gas pistoler er det ca. for hvert 2500 skud. Årsagen til denne forskel er, at CO2 er et mere tørt drivmiddel end gas, og den skal derfor smøres oftere.
Fordele
- Optimerer ydeevnen ved at holde pistolens pakninger m.m. smidige.
- Forlænger levetiden på dit våben og mindsker slitagen.
- Let at anvende både til pistoler og rifler.
- Silikonefedt har ikke behov for at blive skiftet lige så ofte som silikone olie.
Ulemper
- Silikoneolie er ofte letterer at styre og anvende.
ProTech Smørelse
Indhold: Silikonefedt
& PTFE fedtMængde 2 x 10 ml Vægt 2 x 4 g