top of page
WE G34 T5 SB/SB

WE er utrolig kendte for deres prisvenlige og driftssikker G-serie. Denne serie består af replikaer af de tyske Glock modeller, men dog uden rettigheder til at bruge navnet. Ser man bort fra, at WE’s G-serie mangler trademarks og logoer, så er det faktisk en utrolig flot og lækker serie. Pistolen er, som beskrevet, utrolig driftssikker og er kompatibel med dele fra flere andre mærker.

 

Pistolen er produceret med en metalslæde og en polymer krop, hvilket får pistolen til at være utrolig autentisk. Pistolen har en meget realistisk vægt på 795 g og ligger forholdsvis tæt op ad den ægte 9mm Glock. Aftrækket minder også om det rigtige aftræk, som godt kan være lidt hårdt at trykke af. Til denne generation 4 model medfølger der 2 ekstra grebsplader, som kan monteres bag på pistolens greb. Dette giver mulighed for at justere tykkelse på pistolgrebet, hvilket gør, at pistolen kan passe til næsten alle håndstørrelser.

Det medfølgende magasin kan rumme 23 kugler og er designet til grøn gas. Magasinet påfyldes på samme måde, som du påfylder gas på en lighter. Ryst flasken med gas, vend magasinet på hovedet så bunden peger op i vejret, sæt gasflasken ned over ventilen og hold den på i 8-10 sekunder. En pistol som denne kan typisk skyde ca. 2 magasiner på en gaspåfyldning, men vi anbefaler altid, at du sjatfylder på magasinet, så pistolen altid har det optimale tryk.

 

Udgangshastigheden på denne WE G34 gen4 model ligger på 0.95 joule, hvilket svarer til 98 m/s målt med en 0,20 g kugle. Vi anbefaler dog at bruge 0,25 g kugler til pistolen her, da du som skytte så vil opnå en større præcision. Pistolen kan dog skyde med både 0,20 g, 0,25 g og 0,28 g kugler.

 

WE G34 gen4 har faste sigtemidler, som ikke kan justeres, men har et justerbar Hop Up system, hvilket giver den fordel, at du kan indstille kuglens flyvebane op og ned for at opnå en lige og præcis kuglebane ved at give kuglen bagspind. Se vores hjælpevideo om indstilling af Hop Up HER.


WE G-serien er designet som den ægte vare med en lille sikring i aftrækkeren. Denne aftrækkersikring skal sikre, at du ikke får ramt aftrækkeren ved et uheld og får afgivet et utilsigtet skud. Ud over denne har den faktisk en skjult sikring, som sidder på undersiden af pistolen, foran aftrækkerbøjlen. Det lille sølvfarvede serienummer kan skubbes frem og tilbage, hvilket faktisk er en skjult lås. Denne er dog svær at aktivere og anvendes sjældent, da den ikke er til at komme til under en skydning.

 

I pakken medfølger: 1 pistol, 1 magasin, 2 grebsplader, 1 pistolkuffert, 1 sikkerhedspløk, 1 manual (på engelsk men med gode billeder.)

 

Vi anbefaler, at du lige ser vores unboxing-video af pistolen HER.

 

Fordele:

  • Driftssikker.
  • Let tilgængelige reservedele.
  • Kan sjatopfyldes med gas mellem skydninger.
  • Passer i de fleste Glock 34 hylstre.
  • Grebet kan tilpasses skyttens håndstørrelse.

 

Ulemper:

  • Kan ikke skyde i kolde temperaturer.
  • Sikringen foran aftrækkerrammen er svær at aktivere.

 

WE G34 T5 SB/SB

kr 1.599,00Pris
  • Våbentype Pistol
    Drivmiddel Grøn Gas
    Funktion Halvautomatisk
    Energi 0.95 J / 98 m/s
    Længde 220mm
    Højde 139mm
    Vægt 815g
    Løbslængde 116mm
    Magasinkapacitet 23 Kugler
    Hop Up type Justerbar

    Udgastingshastigheden er målt med Nimrod grøn gas.

    Bemærk at alle vores pistoler bliver leveret i en pistolkuffert med en sikkerhedspløk.

bottom of page